Småbilklubben dk

Fredericia stumpemarked forår

Da vi hørte, at Jan kom til at stå alene med klubstanden til stumpemarkedet i Fredericia, her i efteråret, blev René og jeg enige om, at vi hellere måtte give en hånd med.
Det var dog ikke kun hjælpende hænder, der var brug for, men også et køretøj.
Altså måtte Isettaen ud af gemmerne og med på tur. Så da René kom hjem fra arbejde fredag satte vi afsted mod Fredericia.
Vi kom til messehallerne ved 19-tiden om aftenen, hvor vi fik vores lille bil læsset af igen. Den var såmænd ikke engang nået hen på standen, inden den første råbte efter René for at høre til prisen. Vi måtte jo så skuffe ham med, at den ikke var til salg. Derefter var det afsted, for at få vores værelse, så vi kunne dejse omkuld med en sandwich og afslapning, inden messen startede op lørdag.
Lørdag gik vi ned for at hente rundstykker på vejen til hallerne til aalestrup classic og småbilklubben, og så gik vi i gang med at sætte vores stand op, så den var klar til de besøgende. Det tager ikke lang tid, når man hjælpes ad, og det var rigtig hyggeligt. Og hyggen fortsatte resten af weekenden.
Søndag eftermiddag efter messens afslutning skulle der så pakkes sammen og vores lille bil, skulle igen læsses, så den kunne komme hjem og slappe af i garagen nogle år igen.

Vi havde en fantastisk weekend med en helt masse snak. Vi havde frygtet lidt, at den ville gå hen og blive lidt lang, men i stedet fløj tiden afsted. Vi havde ikke så travlt med at komme rundt for at se de andre stande, da vi jo havde masser af tid, men endte jo så faktisk med ikke at bruge nær den tid, vi plejer på det, da der gik så meget snak i den på vores egen stand.
Det var også sjovt at opleve messen bag kulisserne, mens der blev pakket ud og ned, og den ro der var fra morgenen af, hvor alting summede lige så stille og man kunne fornemme folkets forventningen om et par gode dage i godt selskab. Det var skønt, at hilse på både kendte og ikke kendte ansigter, og på trods af trætte kroppe på hjemturen, var det også med en boblende fornemmelse af ny energi, så vi er klar til at give en hånd med en anden gang, og kan kun opfordre andre til at gøre det samme.
Margit