Småbilklubben dk

Aars Stumpemarked

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 28/09/2019
09:00 - 16:00

Lokation
Aars Messecenter

Kategori


Kort om arrangementet:
Efter den varmeste sommer i mands minde er vi nok mange, der ser frem til at krybe indendørs i skygge og byde et nyt efterår og en ny vinter velkommen. Aldrig er der blevet kørt så meget som i sommeren 2018, vore køretøjer på såvel 2, 3 og 4 hjul er virkelig blevet luftet. Det betyder jo lidt mere slid på mekanikken, så måske er der denne gang flere sliddele, der skal udskiftes på køretøjerne.

Så mangler du reservedele/stumper er det en god ide at besøge Aars Stumpemarked. Alle 3 haller er fyldt op med motorcykler, knallerter, biler, retro-ting og ikke mindst reservedele/stumper.

Og skulle du ikke mangle stumper, så er et besøg på Aars Stumpemarked en fortryllende rejse tilbage i tiden, hvor alt var mere enkelt – også vore køretøjer.

Er du f.eks. på udkig efter en manual eller en brochure på dit gamle køretøj, kan du formentlig finde det på Aars Stumpemarked. Emaljeskilte, modelbiler og værktøj kan du også finde.

Vi udstiller også et par Pontiac Trans Am, replica-biler som bilen i filmen Knight Rider fra 1980’erne med David Hasselhoff i hovedrollen. Fantastiske biler med masser af elektronik, og et instrumentbord som du aldrig har set magen til.

Mød op i Aars på denne måske første flotte efterårsdag og sug de mange dejlige indtryk til dig, indtryk og gode minder fra en fjern fortid – lige til at sætte ind på oplevelseskontoen.

Aars Stumpemarked er stedet, hvor folk mødes, slukker måske for mobilen og taler sammen på god gammeldags facon. Her opstår nye venskaber og gamle venskaber vedligeholdes – og det er jo vigtigt.

Husk også at få vores gratis MesseAvis i BT-format med hjem – skrevet af motorjournalist Hans Pedersen – HP-bilnostalgi.dk.

I denne MesseAvis skriver vi bl.a. en del om A/S Fisker & Nielsen i København, der jo blev kendt for deres Nilfisk-støvsugere og ikke mindst deres Nimbus-motorcykler, der i år kan fejre 100 års jubilæum.

Læs også den utrolige historie om to fantastiske fund af Ford A Victoria årgang 1931 i Randers, begge biler har stået henholdsvis 40 og 51 år i en garage.

Vi ses i Aars lørdag den 29. september 2018, team’et bag Aars Stumpemarked glæder sig til at byde alle velkommen!

Arrangør:
Aars Stumpemarekd

Arrangementet afholdes:
Den:
28. september 2019

Åbent i tidsrummet:
09.00 – 16.00

På adressen::
Vesthimmerlands Messecenter, Messevej 1
9600 Aars
Danmark

Nærmere oplysninger:
Telefon:
40 88 64 64

Mail:
stp@bilmesse-brugtmarked.dk
Web:
aars-stumpemarked.dk