Småbilklubben dk

Bilens dag

kort utilgængelig

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 29/09/2018
Hele dagen

Kategori Ingen Kategori


Bilens Dag i støbeskeen

Bilen har været udskældt i det danske samfund, men uden bilen ville vi ikke have det velfungerende samfund og det Danmark, som vi har i dag. Derfor fortjener bilen at blive hyldet. Og det bliver den nu.

En gruppe af bilentusiaster har sat sig sammen om at skabe en hyldestdag for bilen. Bilens Dag bliver navnet, og hyldestdagen kommer til at finde sted lørdag den 29. september 2018 flere steder i det centrale Jylland.

Arbejdsgruppen bag Bilens Dag omfatter enkeltpersoner og repræsentanter fra klubber og landsdækkende organisationer. Alle arbejder de med biler, lige fra de moderne biler, som ruller ud fra landets forhandlere, over de historiske, der har kørt i hundredtusindvis af kilometer på de danske landeveje, til de specialbyggede racervogne, som er rekvisitter i en af verdens hurtigste sportsgrene.

Arbejdsgruppen arbejder målrettet frem mod at sammensætte et detaljeret og spændende program for Bilens Dag, og man vil senere løbende offentliggøre programmet og aktiviteterne for arrangementet lørdag den 29. september 2018.